Af Camilla Clausen - Opdateret d. 31/5 2024

Maling til træhus: Hvad skal jeg vælge?

Hvis det er tid til at male facaden på dit træhus om, så er det vigtigt at vælge den rigtige type maling. I denne guide gennemgår vi forskellen på forskellige typer træbeskyttelse og træmaling til træfacader, og hvordan du vælger hvad der passer til dit behov.

Når vi taler om udendørs maling til træ findes der forskellige typer af maling, eksempelvis: alkydmaling, slamfarve samt forskellige typer af murmaling. Det er bedst at male med samme type maling som huset allerede malet med. Er det dog et helt ubehandlet træhus, er dermed bredere udvalg at vælge imellem

Maling af træhus: Typer af træmaling

Træfacader og andre træoverflader, der ikke er behandlet, vil ældes, revne og rådne med tiden. Lyse træsorter bliver mørkere, mens mørke træer bliver lysere. Hvordan farveforskellene opstår, afhænger af faktorer, som eksempelvis hvilket verdenshjørne facaden peger imod, eksponering for regn, sol og vind, etc.

En ubehandlet træfacade kan faktisk skifte over tid, fra hvid til sort. Derfor er det af stor betydning, hvilken maling du vælger at male facaden på dit træhus med. Du kan vælge ud fra behovet for vedligeholdelse, farven eller hvordan malingsproduktet beskytter mod f.eks at fugt trænger ind i træet.

Forskellige typer behandling skaber forskellige grader af beskyttelse af dit træhus. En heldækkende maling beskytter træet fuldstændigt mod vejr og sol, så længe den ikke krakelerer; en penetrerende type maling vil falme jævnere over tid.

Dækkeevne i maling

Dækkeevnen i det produkt, du vælger at behandle dit udvendige træværk med, kan ligestilles med, hvor effektivt det beskytter træet, altså hvor længe der går, før det underliggende træ vil nedbrydes. Dækkeevnen angiver også, hvor meget selve træstrukturen, årerne og lignende trænger gennem malingslaget

Almindelige typer af træmaling

Oftest er maling kategoriseret efter typen af bindemiddel, der anvendes i produktet. Bindemiddel er de forskellige tilsætningsstoffer der tilføjes for at give malingen dens forskellige egenskaber, hvilket igen gør at de forskellige typer maling egner sig til forskellige anvendelsesområder. Den absolut mest almindelige type maling, som bruges i udvendig maling er vand- eller terpentinbaseret.

Traditionelt set har olie- eller alkydoliemaling været lak-baserede og akrylat maling har traditionelt set ikke været vandbaserede, men i dag er det faktisk mere og mere almindeligt at olie- og alkydoliemalingen er vandbaserede, at de er blevet til det, man kalder hybridmalinger. Grunden til at mange producenter har valgt denne vej, er af hensyn til miljøet og af sundhedsmæssige hensyn; på grund af disse omstændigheder er de terpentinholdige typer maling langsomt ved at blive udfaset i farveindustrien. Der er dog stadig nogle væsentlige fordele ved at male med såkaldt oliemaling på dit udendørs træværk.

Nedenfor kan du kort læse mere om de mest almindelige typer af maling. Læs vores blogindlæg om forskellen på olie- og vandbaseret maling, her. 

Akrylatmaling

Akrylatmaling har mange enestående fordele, såsom at den beskytter ekstremt godt mod vores skandinaviske, varierede og krævende klima.

For at få det absolut bedste og mest bæredygtige resultat bør du kombinere akrylatmaling med en basisolie og trægrunder. Facader malet med akrylatmaling kræver lidt vedligeholdelse med jævne mellemrum samt vask. Denne type maling vil dog ikke revne eller sprække af, af sig selv; den tørrer hurtigt og har høj farveægtehed (det vil sige, at farven holder godt igennem årene). Desuden er malingen meget let at arbejde med.

Akrylmaling er det perfekte valg, hvis du skal male træfacader (både nye og gamle) og farven giver en beskyttende overflade til træet og holder sig flot og frisk i lang tid. Når du vælger akrylmaling, så er det vigtigt, at du vælger maling af høj kvalitet.

Alkydoliemaling

Oliemaling eller alkyd oliemaling kan bruges på både træfacader som på husets knaster, foring og vindskiver. Du kan også uden problemer male dine vinduer, hegnet eller metalelementer med denne slags maling.

Alkydmalinger vil efter nogle år blegne en smule. Malingen har en tørretid (ved varmere temperaturer) på ca. 24 timer, og så har den generelt et højere glanstal og beskytter også effektivt mod fugt.

Du finder alkydolien i forskellige typer malingsprodukter som træbeskyttelser, lakker og malinger.

Tidligere har alkydoliemaling været opløsningsmiddelbaseret, hvilket har hjulpet med at produktet kan trænge dybere ned i træet. Desuden var den gamle opskrift også med til at gøre malingen nem at påføre og skabte en blank og hård overflade.

I dag har mange producenter valgt at genskabe opskriften og lave alkydoliemalingen til et vandopløseligt produkt, ligesom hybridmalingen – dette med omtanke for miljøet.

Forskellen mellem akrylat- og alkydmaling er, at akrylatmaling lægger sig oven på træet mens alkydmaling trænger ind i træet og facaden; men begge typer maling beskytter dit træhus mod det krævende skandinaviske klima.

 

Hybrid maling

Takket være kombinationen af alkyd og akrylat, får du en maling, der giver din træfacade de bedste betingelser for at holde sig frisk i lang tid. Facaden får en utrolig slidstærk overflade og farve og glansen vil være permanent. Hybridmalingen beskytter også husets træfacade mod angreb fra eksempelvis insekter. Hybridmalingen kan bruges til både ommaling eller eftermaling af facader og at det også kan bruges på grundet metal og plast.

Hybridmalingen består som tidligere nævnt af en kombination af alkyd og akrylat, dvs to forskellige slags bindemiddel. Denne kombination giver egenskaber både fra akrylatet og fra alkyden. Med egenskaberne fra alkyden får du en bedre glanstabilitet, hurtigere tørretid og dens evne til at trænge ind i træet end med de rene alkydmalinger og egenskaber fra akrylatet, får du større modstandsdygtighed overfor fugt og en bedre farveægthed end rene akrylatmalinger.

Hybridmaliung kommer i mange forskellige varianter og med forskellige blandinger, så vær omhyggelig med at læse brugsanvisningen til den særlige type hydridprodukt, du arbejder med, da nogle hybridmalinger kan kræve en forbehandling i form af en grundmaling og nogle kræver ikke nogle siger særskilte forudsætninger. Se alt vores udendørs hybridmaling til træ, her.

Linoliemaling

Har du et bevaringsværdigt hus eller et hus som er bygget i gammel stil og ønsker at følge den, eller hvis du bare vil male ifølge gamle klassiske traditioner, så skal du vælge linoliemaling.

Linolie maling efterlader et karakteristisk spor fra børsten og træets strukturer vil komme igennem. Linoliemaling kommer fra at presse olien fra linfrø (fra hør) som er blandet med pigmenter. Denne gamle metode tager dog længere tid at gennemføre, da linoliemaling skal males i mange og tynde lag. Det kan faktisk tage mellem 2-4 uger før sidste strygning er færdigt. (efter hvert tyndt lag linoliemaling skal det tørre ca. 24 timer før næste lag maling kan påføres).

Fordelen ved at male med linoliemaling er, at du ikke behøver at male med grundmaling først. Du kan male alt udvendigt træværk med linoliemaling og selve malingen er utrolig nem at arbejde med og resultatet er pænt, blødt og blankt og har en god modstandsdygtighed over for vores skandinaviske klima. Præcis som med alkydmalingen, vil linoliemalingen også blegne efter nogle år. En ulempe ved linoliemaling er, at den ikke har så lang levetid som akryl- eller alkydmaling og overfladen begynder at aftage allerede efter et par år.

Det er dog bedst at arbejde videre med linoliemaling på facaden, hvis den allerede blevet behandlet med denne – da Linoliemaling bør ikke overmales med andre typer maling (der er risiko fordi der dannes såkaldte linolieblærer.

Slamfarve

Vi kender alle klassiske svenske røde træhuse! Den traditionelle røde farve er en såkaldt slammaling, der også går under navnet Falu Rödfärg. Bindemidlet i traditionelle slammalinger er stivelsespasta fra rug - og hvedemel eller kasein, harpiks, linolie, tran eller silke. Fortyndingsmidlet er vand og endda jernvitrol nogle gange.

I dag er opskriften på slammaling bestående af en blanding af pigmenter, rugmel, linolie samt jernvitrol som blandes til en klæbrig papirmasse som derefter opslammes i vand. Slamfarve er utrolig populær at bruge i Sverige netop for de historiske og traditionelle værdier. Slamfarve er en helt mat og diffusionsåben maling, der lader træet ånde, men kan smitte af på grund af ydre påvirkninger. Vælger du slammaling, skal denne stryges omhyggeligt i tynde lag. Ulempen ved denne type maling er, at den skal males om relativt ofte. Selvom selve malingen har en forholdsvis kort tørretid mellem hvert malingslag (ca. 1 time) så skal den bruge et par dage til at tørre helt for at blive helt vandtæt. Malingen har en meget penetrerende effekt og træet får en forholdsvis mat og dækkende overflade.

Det skal dog tilføjes, at selvom denne type maling er en af de mest solgte på det svenske marked, er det en følsom type maling, der ikke giver optimal beskyttelse mod de skandinaviske vejrforhold.

En sidste tilføjelse angående slamfarve er, at den kun kan bruges på savet, umalet træ eller på træ, der tidligere har været malet med slammaling. Med tiden vil træet og malingen revne hvilket påvirker træets absorberingsevne eller vandafgivelseskapacitet (ligesom med umalet træ)

Andre træbeskyttelsesbehandlinger

Heldækkende Træbeskyttelse

Heldækkende træbeskyttelse har et højt indhold af pigment og giver et ret tykt malingslag som beskytter træet godt.

Hvis du maler med dækkende maling, skjuler du træets naturlige strukturer. Se vores udvalg af heldækkende træbeskyttelse her.

Halvdækkende træbeskyttelse

Et produkt der ligger midt imellem heldækkende træbeskyttelse og lasur, og som du også med fordel kan bruge, er halvdækkende træbeskyttelse på allerede behandlede overflader, umalede træfacader og andet udvendigt træværk.

Halvsækkende træbeskuyttelse er tyndere i konsistensen end normal træbeskyttelse og forskellen imellem for eksempel akrylat - eller alkyd oliemaling og halvdækkende træbeskyttelse er, at du bevarer træets naturlige udseende. Ulempen er, at den ikke beskytter træet ligeså effektivt som de andre malingstyper gør.

Produktet er nemt at påføre og tørretiden er ca. 24 timer. Se alt vores halvdækkende træbeskyttelse her.

Lasur

Lasur giver, i modsætning til halvdækkende træbeskyttelse, et transparent slutresultat og fremhæver de naturlige træsstrukturer og dets årer på en helt anden måde, end den pigmenterede halvdækkende træbeskyttelse gør. Lasuren beskytter desuden godt mod skiftende vejr; lasur skal dog forbedres og ommales oftere end fx akrylmaling for at give facaden den bedste beskyttelse.

Det du skal tænke på, når du vælger at male med lasur er, at det ikke er muligt at skifte fra mørkt til lyst og om man ønsker at fortsætte med at bruge lasur fremover. Da lasuren har et lavt pigmentindhold, bestemmes lasurens farve i samspil med træets egen nuance. Hos Gebenna fører vi ægte lasur fra Primacol. Find den her.

Olie og klar lak

Træolie eller klarlak er fuldstændig neutrale, det vil sige gennemsigtige, giver et tyndt beskyttende lag som viser træets frem, smukt som det er. Den endelige nuance vil derfor bestemmes af farven som træet har naturligt. Træolier giver en vandafvisende effekt og mange indeholder voks som medvirker at overflader som behandles med produktet, ikke er egnet til at blive overmalet med almindelig maling senere. Se vores udvalg af træolier til udendørs brug her.

 

 

Varen(e) er lagt i indkøbskurven

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted