Komplet Renovering af Villa Fredensborg i Kolding

 

Palæet "Fredensborg" i Kolding er fra 1908 og tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup. Man kan tydeligt mærke historiens vingesus når man befinder sig i ejendommen. Det blev bygget af kreaturkommissær Chresten Lauridzen, og ejendommen var i dennes families ejerskab indtil Julie og Kevin købte det. 

 

2. Verdenskrig

Under 2. verdenskrig udså de tyske officerer sig Fredensborg som bolig og familien blev smidt ud af huset, for igen at flytte ind i ejendommen efter krigen - her bag palæet tydeligt præg af, at det var soldater, som havde haft deres daglige gang i huset. Kælderen var oversvømmet, flere af de store vinduespartier var baldret, og alt det ellers lejede indbo var pist forsvundet, ligesom gulvene var ødelagt fordi soldaterne havde haft bål i stuerne. 

Faktisk var den smukke stuk i stuerne noget af det eneste, der overlevede krigsårene, og det var derfor også vigtigt for os, at den gamle stuk blev bevaret under vores renovering. 

 

Renoveringen

Under renoveringen af huset fokuserede vi meget på - samtidigt med at forberede husets almene stand (nye vinduer, gulvvarme osv.) - at bringe huset mere tilbage til dets oprindelige udseende/stil. Vi lavede en del research og fandt bl.a. ud af at der på taget havde været hvide balustre samt at flere vinduer var blevet blændet af, hvilket betød, at man flere steder i huset ikke fik den fulde udsigt ud over Kolding by, Fjorden og Koldinghus. Vi fandt også ud af, at man oprindeligt havde haft flere kraftige farver på væggene. Med det in mente forsøgte vi at genetablere mange af disse karakteristika ved huset, men med et moderne "touch", forstået på den måde, at huset skal fungere for en moderne familie på 2 voksne og 3 børn (og en hund). Det betød bl.a., at der er sat et moderne køkken i, som dog har et roligt udtryk og derfor, særligt med sin marmorbordplade, passer rigtig fint med resten af huset. 

 

Nye farver i huset

I og med huset også oprindeligt bar markante farver i flere af rummene, følte vi os "modige" til også at give flere af rummene nogle fremtrædende farver. Det har været vigtigt for os at der var en rød tråd hele vejen igennem, altså at farven ikke kun passede til det enkelte rum ift. lysindfald og stuk osv., men at den også passede til rummet ved siden af og faktisk til hele paletten af farver der er i huset. Noget andet der også betød meget var at man bragte udsigten med ind i rummet, f.eks. valgte vi den "blå-grønne" nuance i den lille "cigar stue", da man her kigger ud på fjorden og skoven. Det var også afgørende, at farverne var rolige i deres udtryk og på den måde passede både til ejendommen og til det smukke stuk, gerigter, fodpaneler osv. i rummene. Slutteligt betød det også meget for os, at farverne simpelthen gjorde os glade, ja - man begyndte næsten at smile bare ved at kigge på den smukke farve på væggen

VÆRDIER HOS GEBENNA

LANGSIGTEDE RELATIONER BASERET PÅ HURTIG LEVERING OG HØJ KVALITET TIL GODE PRISER

SIKKERHED

Hos Gebenna er din sikkerhed i højsædet. Vi leverer kun gennemtestede produkter, der overholder de strengeste europæiske standarder og krav. 

TROVÆRDIGHED

Vi ønsker udelukkende at levere produkter af høj kvalitet til skarpe priser og de skal leveres til vores kunder hurtigt og uden bøvl. Kun på den måde kan vi blive opfattet som troværdige.

VEJLEDNING

Vejledning er et aspekt, der er meget vigtigt hos Gebenna. Vi arbejder derfor på hele tiden at udbygge vores servicekoncept, der skal gøre brugere af vores produkter endnu bedre til at anvende disse samt også at øge tilfredsheden med anvendelsen af maling fra Gebenna.

IMØDEKOMMENHED

Vi ønsker glade kunder og samarbejdsrelationer. Derfor er ærlig kommunikation og imødekommenhed vigtigt for os. Vi sidder derfor klar på telefonen og mail alle ugedage til at svare på henvendelser fra dig.

Varen(e) er lagt i indkøbskurven

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted