FØR / EFTER DEKORATIV BETON
BLOGINDLÆG AF KIRA EGGERS
24. SEP 2018
Kira Eggers har kastet sig ud i endnu et projekt med beton.
Sidst eksperimenterede hun med Primacols betonmaling, men denne gang er det dekorativ beton hun er gået i krig med. Dette produkt er lidt anderledes end det sidste. Blandt andet er produktet lysere til at starte med, men bliver mørkere når det tørrer. Ydermere kan man lege med effekterne med sammenkrøllet papir omkring slutningen af de forskellige trin man tager. Så får det sådan et slidt look. Dette trin sprang Kira dog over, da hun er fint tilfreds med alle de flotte nuancer hun har fået frem, ved at køre massen ud i forskellige retninger med et glitterbræt.
Vær opmærksom på at produktet skal tørre i 24 timer fra man har påført det, til man går videre med næste trin. Det er derfor en god ide at sætte lidt tid af, hvis man gerne vil være færdig inden for en overskuelig fremtid.
Man slutter af med at give væggen en lak som får malingen til at holde og samtidig gør den mere modstandsdygtig. Man kan vælge at give væggen to lag lak, især hvis man bruger produktet et sted som køkkenet som kræver meget rengøring. Når lakken tørrer er det ikke til at se den er på, da den bliver helt mat og gennemsigtig. Det bliver altså ikke shiny. Dekorativ beton er en finkornet mineralpuds til indendørs brug. Pudset giver en perfekt imitation af rå beton. Det er den perfekte dekoration til det nordiske look. Den rette påføring sikrer et irregulært mønster, små huller og affarvning som er typisk for beton. Når det er tørt, tillader det væggen at ånde. Dekorativ Beton giver en stærk og hård overflade, som er ideelt til meget udsatte vægge, samtidigt skaber det dybde og kontrast til ethvert rum.
Hvordan laver man en betonvæg?
1. Anvend først Primacol Kontaktprimer for at sikre optimal vedhæftning
2. Omrør mineralgipsen grundigt, indtil det er en ensartet masse
3. Påfør et lag på størrelse med tykkelsen på kornene ved hjælp af et venetiansk glitterbræt og lad det tørre i 6-12 timer
4. Påfør endnu et lag, på tykkelse med kornene. Lad toplaget tørre i 30-45 minutter
5. Spray overfladen med vand og glat det ud med kanten af glitterbrættet.
6. Udfør arbejdet på områder af 0,5m² - spray og glat ud. Den karakteristiske effekt med afskalning og små huller kan opnås ved at presse sammenkrøllet papir mod overfladen, når den er glattet. Lad herefter overfladen tørre let - ca 1 time. OBS! Lad ikke overfladen tørre helt!
7. Brug den flade side af det venetianske glitterbræt til at lave cirkler i forskellige retninger på overfladen, indtil den ønskede farveeffekt opnås. Spray forsigtigt med vand og "smør" pigmenteringen med glitterbrættet. Glatningen med murskeen skaber skygger på overfladen - jo glattere overfladen er, des mørkere bliver det endelige resultat.
8. Lad overfladen tørre helt
9. Når overfladen er tør, kan du behandle den med fernis eller Primacol dekorativ voks for at sikre en bedre beskyttelse af laget.
10. Rens værktøjet og vask det i varmt vand.
Læs hele Kira Eggers' blogindlæg her