BØRNEVÆRELSET FØR/EFTER GLIMMERMALING
FREDERIKKE EGEL
21. MAR 2019
Hjemme hos Frederikke Egel trængte datteren Elvira til at få opfrisket et par vægge på sit børneværelse. Derfor allierede Frederikke sig med Primacol så hun kunne skabe den smukkeste glimmervæg med glimmermaling - som kun er en prinsesse værdig!
Der skal ikke meget mere til end en omgang maling for at opdatere et pigeværelse. Især når man anvender glimmermaling fra Primacol.
"Det er simpelthen så cool og anderledes, og jeg er vild med kontrasten mellem, at væggen på lang afstand ser rå og betonagtig ud, og når man så kommer tættere på, så er den totalt fin og shiny. Jeg er bare så glad for og super tilfreds med resultatet!"
Frederikke overvejede om datterens værelse skulle males med den lilla eller pink glimmermaling, men valget faldt på den lidt mere diskrevet grå nuance. De har brugt dekobasen mist 05 sammen med glimmermalingen mystic uiverse. Hos Gebenna forhandler vi to forskellige slags maling med glimmer i, nemlig Let's Shine som giver et diskret og subtilt spil med glimmer, og denne mystic som giver et mere råt look.
Vi gav væggen to lag med grundfarven, og efterfølgende gav jeg væggen ét godt lag med glimmermalingen, og så gik jeg den efter og pletmalede der, hvor jeg syntes, at den manglede lidt shine eller ikke var lige så ‘betonagtig’, som resten af væggen. De anbefaler vist, at man giver væggen to lag med glimmermalingen ligesom med basemalingen, men et lag glimmer var faktisk fint her. Vi endte med at bruge stort set al basemalingen, men kun den ene bøtte og så 1/4 af den anden bøtte af glimmermalingen. Så det passede super fint.
Da hele væggen havde fået grundfarven, startede jeg med at male med glimmeret nede i hjørnet, da jeg ved, at Elviras seng skal stå der, så hvis nu det ikke så så godt ud i første forsøg, så kunne jeg gemme det bag hendes seng. Haha. Det gik dog fint og var nemt nok at male over og lappe lidt på efterfølgende.
Frederikke har lavet en oversigt over de hyppigst stillede spørgsmål hun fik omkring projektet:
Findes malingen i andre farver?
Ork, ja! Den her Mystic glimmermaling kommer i 11 forskellige farver, og så findes der en anden glimmermaling, Let’s Shine, der kommer i 26 farver. Så der er rig mulighed for at få glimmervæggen i alle farver. Derudover har Primacol også en maaaasse andre slags malinger; både almindelig vægmaling, betonmaling, marmoragtig maling og meget mere.
Hvor længe er det om at tørre?
Grundfarven lod vi tørre natten over, så den fik 12 timer. Glimmermalingen tørrede nærmest, mens jeg malede den anden ende at væggen. Der står, at man kan give andet lag efter 3 timer, så det må være tørretiden. Det gik ret hurtigt, så man skal lige være obs på at sætte tid af til at male hele væggen, når man er i gang.
Kan man se glimmeret på afstand?
Det kommer selvfølgelig an på, hvor langt væk, man er. Hvis man står i indgangen til værelset, så kan man se, at væggen skinner, men man skal lidt tættere på for at se selve glimmerstøvet. Det er meget tydeligt og i øjenfaldende, når man er indenfor et par meter.
Kan man male direkte ovenpå tapet?
Yes, det kan man. På præcis samme måde som på en almindelig væg.
Ser det grumset ud?
Overhovedet ikke. Det ligger super fint og jævnt og er slet ikke klumpet eller grumset. Og jeg har ikke som sådan tænkt over at passe på, at det ikke blev lagt i lag, så det tror jeg ikke, man skal være bekymret for.
Smitter glimmeret af, når man rører ved væggen? Hvis det gør, kan det så ses på væggen?
Jeg lavede en tester på min Instagramstory, hvor jeg kørte min hånd ned ad væggen, og det smittede en lille smule af. Ens hånd er dog ikke smurt ind i glimmer, slet ikke, men der kan nok ikke undgå at ryge lidt glimmerstøv af, når man rører hårdt ved væggen. Det skal slet ikke ses på væggen, at der er rørt ved den. Der sidder såååå meget glimmer, at det slet, slet ikke kan ses. Det er heller ikke mit indtryk, at glimmeret drysser ned på gulvet. Det er i hvert fald ikke tilfældet herhjemme efter en uges tid med væggen
Er det meningen, der skal være så meget spil i farven? Så den ser betonagtig ud?
Hm, jeg ved ikke, om det er sådan generelt, men det var meningen her. Jeg synes, det ser mega fedt ud, at væggen er så rå på afstand og så fin, når man kommer tættere på. Jeg tror, det afhænger lidt af teknikken, man bruger, når man maler. Om man børster lange strå eller mindre strå. I kan se en masse billeder og inspiration af væggene på Gebennas Instagram her, og der er super gode videoguides til at påføre malingen på deres hjemmeside. Dem fulgte jeg bare.
Hvor nemt er det at gøre rent?
Det har jeg lidt svært ved at svare på endnu, men jeg går ud fra, at det er lige så nemt at gøre rent, som med hvilken som helst anden maling. Der sidder nok bare lidt mere glimmer på kluden med den her maling, end med almindelig. Haha.
Er det sundhedsskadeligt?
Ikke mere end almindelig maling er. Al indendørs maling hos Gebenna har en MAL-kode 00-1 som betyder at selv gravide må anvende malingen.
Var det nemt at gøre selv?
JA! Det var suuuper nemt at gøre selv! Virkelig! Vi har fået en maler til at male hele lejligheden, men lige præcis denne væg ville jeg gerne lave selv, og det tog mig en eftermiddag (altså efter vi havde malet med grundfarven, og den var tør). Det var meget ligetil og gik hurtigt. Især når jeg bare fulgte Primacols guides.
Kan man lave en glimmervæg på et drengeværelse?
Det synes jeg helt sikkert godt, at man kan. Hvis vi en dag får en dreng, så har jeg ikke planer om at ændre den her væg af den grund. Der vil jeg nok nærmere ændre på møblerne, som kan være med til at give et helt andet udtryk i rummet. Så helt klart. Go for it! Han vil elske det! Sin helt egen himmel-væg.
Læs hele Frederikke Egels blogindlæg her