Hvilken olie er bedst til Køkkenbordplader?

Når du skal behandle dit køkkenbord eller andre træelementer som kommer i kontakt med fødevarer, er det essentielt at du vælger en olie til træ som er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer.

Har du et køkkenbord i ubehandlet træ kan du vælge at behandle den med olie. Start med at undersøge hvilken træsort din bordplade er og hvordan det tidligere er blevet behandlet. Når du skal oliere din bordplade, er det vigtigt at du anvender et produkt som er egnet til formålet. En god køkkenbordsolie skaber en overflade som er modstandsdygtig over for snavs og bakterier. Samtidig modvirker en oliebehandling at træet slår revner og forlænger dermed levetiden på dit køkkenbord. En god køkkenbordsolie skaber også en vandskyende lag på overfladen, så du ikke skal bekymre dig om ringe og skjolder fra spildte væsker.

 

fødevaregodkendt olie til træ

 

Hvordan vedligeholder man en ubehandlet eller olieret træoverflade?

Oliebehandlet og ubehandlet træ skal med jævne mellemrum behandles med træolie som er egnet til formålet. Især en køkkenbordplade vil være i hyppig kontakt med vand, fedt og varme, hvilket vil slide på overfladebehandlingen. Behandler du dit køkkenbord jævnligt med køkkenbordsolie, vil dit træbord være i stand til at klare hverdagens slid.

Sådan behandler du din bordplade med træolie

Når du skal behandle dit køkkenbord skal du anvende følgende redskaber:

Bordpladeolie

Rystepudser, slibemaskine eller sandpapir

En hård pensel eller poleringsmaskine til at påføre olien med

Malertape, afdækningsplast

Rengør overflader

Start med at rengøre bordpladen grundigt med en våd klud. Det er vigtigt at du fjerner alt fedt og snavs, så overfladen bliver jævn og ren.

Beskyt overflader

Beskyt de overflader som ikke skal behandles med malertape og afdækningsplast

Slib bordpladen

Det er betydeligt nemmere at slibe bordpladen jævnt med en slibemaskine eller rystepudser – især hvis bordpladen har grove ridser som der skal rettes op på. Det er vigtigt at du sliber træet i årenes retning i rolige bevægelser, så du ikke laver nye ridser i træet. Når du er tilfreds med resultatet, slib da efter i hånden med fint sandpapir (korn 240). Overfladen skal føles glat og silkeblød. Når du er færdig med at slibe bordpladen, skal slibestøvet fjernes. Anvend gerne både en støvsuger og en fugtig klud, så du sikrer dig at der ikke sætter sig slibestøv fast i træolien, når du skal behandle pladen.

 

Påfør Bordpladeolie eller fødevaregodkendt olie til træ

Start med at læse brugsanvisningen på den bordpladeolie eller fødevaregodkendte træolie du har valgt. Fordel olien jævnt med en hård pensel eller en poleringsmaskine. Sørg for at smøre olien på i årernes retning. Arbejd olien godt ned i træet. Lad olien tørre ind efter anvisningerne på produktet og tør herefter alt overskydende træolie væk med en ren klud. Poler overfladen let med kluden.

Lad bordpladen stå uberørt i de første ca 12 timer, så olien får lov til at gennemhærde.

 

fødevaregodkendt olie til træ

Fødevaregodkendt træolie: Hvilken skal jeg vælge?

Hos Gebenna forhandler vi to forskellige typer fødevaregodkendt olie til træ. Du kan læse om dem her:

S&F Fødevaregodkendt træolie

Denne fødevaregodkendte træolie er særligt udviklet til bordplader, skærebrætter, skåle, træbestik og andet træ som kan komme i berøring med fødevarer.

Skovgaard og Frydensberg bordolie anvendes til ubehandlede og tidligere oliebehandlede eller afslebne overflader på alle træsorter.

Olien forskønner og bevarer deres køkkenbord og andre træelementer såsom skærebræt, salatskåle mm.

Olien består af linolie (olie fra hørfrø), og er helt fri for farlige kemikalier. Produktet lever op til EU's forordning 1934/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Olien trænger ind i træet og fylder træets porer op. På denne måde styrkes træet.

Olien giver en stærk vandafvisende og slidstærk overflade efter optørring.

OBS! Det anbefales at lade olien hærde i 24 timer, men emnet kan tages i brug straks efter oliering.

 

Sådan anvender du S&F fødevaregodkendt træolie:

Tidligere oliebehandlede overflader skal slibes rene med sandpapir i årenes retning. Anvend sandpapir korn 180 og tør herefter slibestøv væk.

Nye overflader skal slibes let langs træets årer.

Påfør olien med en ren klud eller pensel.

Efter 20 min tørres overskydende olie grundigt af med en tør klud.

OBS! brugte klude kan selvantænde. De skal derfor gennemvædes med rent vand og lægges i en lukket plastpose.

Omrystes inden brug

Gjøco Fødevaregodkendt Køkkenbordsolie til indendørs træoverflader

Kan tones i mange naturlige nuancer

Denne møbelolie fra Gjøco giver en smuk silkemat glød samtidig med at den beskytter træoverfladen mod fugt, snavs og fedt.

Denne specielolie er særdeles velegnet til behandling af køkkenborde og andre indendørs træmøbler.

Hvordan giver man bordpladeolie?

Sørg for at underlaget er helt tørt og rent. Det skal være helt fri for fedt og sæberester. Vask eventuelt bordpladen med interiørrens. Dette skal også gøres, selvom træet er nyt og ubehandlet.

Slib underlaget mat med sandpapir korn 150-180. Herefter skal slibestøv støvsuges grundigt op, og bordpladen tørres af med en fnugfri, let fugtet klud.

Er bordpladen tidligere olieret og ridset, skal denne slibes helt ned til det rå træ synes.

Påfør Gjøco bordpladeolie med en lakpensel eller en svamp, i retning med træets årer. Lad det tørre i ca 2 timer.

Herefter påføres et nyt lag bordpladeolie, efter behov. Bemærk! Jo flere lag du påfører, des mere intens bliver farven.

Efter det sidste lag, lad da bordpladen tørre i et døgn før du tager den i brug.

 

Hvordan vedligeholder man en lakeret eller malet bordplade?

Hvis din bordplade er behandlet med lak eller maling, vedligeholder du det bedst ved at give det en ny omgang lak eller maling, når overfladen begynder at se slidt ud. Du opnår det pæneste og mest holdbare resultat, ved at slibe overfladen helt glat, før du maler eller lakerer på ny.

 

Varen(e) er lagt i indkøbskurven

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted